Tapas tallerken

4 pers.

Ingredienser

1 hummer
2 majskolber
8 skiver lufttørret (spansk) skinke
12 cocktailtomater
4 artiskokker
2 auberginer
1 skalotteløg
hvidløg
citron
persille
olivenolie
lime
et stykke manchego ost
rød peberfrugt

Fremgangsmåde

Hummer:
Hummeren delen og steges rå på en grillpande eller udendørs grill. Krydr med olivenolie, salt og friskkværnet peber. Steg ca. 8 minutter på hver side på en god varm grill. Anret med skiver af lime.

Majs:
Kog først majskolberne i vand med salt i ca. 12 minutter. Tag dem op og dup dem godt tørre. Grill dem til de bliver brune – vend dem jævnligt. Pyntes med peberfrugt der er stegt i lidt olivenolie.

Skinke og tomat:
Tomaterne bages i et fad ved 120 grader i 4-5 timer. Krydres med olivenolie, salt og friskkværnet peber. Rulles i skiver af skinke og pyntes med skiver af manchego ost i tynde skiver.

Artiskok og auberginer:
Artiskokker koges i vand med salt og lidt vineddike eller citronsaft. De koges i ca. 20 minutter ved middelvarme. Fjern bladene og når der kommes helt ind til “hjertet” fjernes de små hår. Mariner “hjertet” i lidt olivenolie, citronsaft, salt og friskkværnet peber. Auberginerne deles i to på langs. Bages i ildfast fad sammen med tomaterne ved 140 grader i 1 time. Skrab kernerne ud og skær kødet i fine stykker og sauteres i en gryde med finthakket skalotteløg og persille. Smag til med salt, friskkværnet peber og hvidløg. Server auberginekompotten i hjertet af artiskokken og pynt med persille.